Yes, I train a lot…

Danish and English text

Yes, I train a lot…

Some people will only get as far as the title and think, “yes, that’s exactly what I’ve always said,” thereby writing their own story. Then there are those who might be a little more curious and who think: “So what is it she’s spending so much training on?”

Why do I train so much? It’s – of course – because I want to get better. And funnily enough – the more I train, the better I get. Win-win.

In my job as an agility coach, I see and hear a lot of frustrations. Many of them are easy to spot because I’ve been there myself, when I started agility training. In this article, I use myself as an example – perhaps you can relate to some of what I’ve written about.

I saw a post on Facebook that really spoke to me:

Want to know the difference between a master and a beginner? The master has failed more times than the beginner has ever tried.

This quote is quite telling and it reminded me that a few years after I started agility training, I decided to see a mental coach. During that period, I did agility with Lady and Zindy and was very frustrated that “things weren’t working out”. I just couldn’t fully understand why “other people”, like Janita & Jaakko from Finland (oneminddogs coach), could run their courses flawlessly every time. Then came the question from my mental coach: “How many years have they been doing agility?” Just the question made me cringe inside. The answer was, at the time, probably around 20+ years. “Well,” said my coach, “how many years have YOU been doing agility…?” I could hardly answer the question, because I could see where he was going with this… at the time, I had probably done a few years…

· Have you asked yourself the question – what makes you frustrated? – and more importantly, what do you do about it?

I have a quote on my wall at home: Don’t compare your chapter 1 with someone else’s chapter 20.

I had to do something about that frustration.

I wanted to be just as talented as Janita and Jaakko (Onemind Dogs), so I had to get myself to Finland. I think I went to Finland about twice a year for the next three years. And I was really lucky that they also came to Denmark/Sweden to give seminars.

Many of the questions I had were answered while I was in Finland. This is where you pick up those golden nuggets of wisdom… by asking questions, understanding and practicing the techniques. Some of the techniques I knew; others had to be trained. And trained until I mastered them. And when I mastered them in training, they had to be tried out for competitions. If they didn’t work in competitions, I had to start evaluating what made me not perform the technique correctly. When I wasn’t in Finland, I would go to see Jenny Damm (a three hour drive each way, two or three times a month). This also had to be planned, as deworming was required to get into Sweden. So within 28 days, I had to ideally complete a couple of workouts. (Just to keep expenses down a bit, as otherwise it would require another visit to the vet and some worm pills). Fortunately, deworming is no longer required to get into Sweden and it’s now easier to plan your trip.

How many training hours do you put into a new technique that you and your dog have to master?

The magical 10,000 hours – about 10 years...

Quote: Nobel Prize winner Herbert Simon. Achieving a world-class standard in any field (violin, chess, ball games, etc.) requires 10 years of committed training. Or as neurologist Daniel Levitin says: In study after study, the 10,000 hours show up again and again. It seems to take the brain a long time to process what it takes to achieve a world-class standard. (Book: raising a winner)

The wrong question

In Finland, I asked Janita and Jaakko how many times a week they trained their dogs in agility. The answer was once a week. A bit more with younger dogs, but for shorter periods of time. I thought that couldn’t possibly be right, because how could they and their dogs be SO good if they trained so little? The thing is, they had answered my question perfectly, but I had asked the wrong question. The question I should have asked was: What training do you do if you only train once a week ?

Like Janita and Jaakko, I teach on a daily basis, so I spend a lot of hours on agility. For example:

- I show each action technique several times a day/week/year.

- The course is reviewed, with lines and how these should be completed.

- Prior to the training,

I will have looked at multiple course drawings and videos before the course is put down on paper and set up in the hall. Sitting own to draw and plan training and then teaching it is a huge exercise/training session in itself. Every single day, I watch online videos of dogs and handlers and give feedback. Before major competitions, I study the judges’ courses closely and then set them up. I set up sections that I find interesting, or sections where I need to find out where I can gain extra time on the course. And then comes the training with my own dogs, which can vary depending on shows/courses /trips. But I train approx. one to two times a week, and that’s pure agility-related training. It can be sections (3–5 jumps), turns (one jump) or an entire course (if it is a course I train), running contact, etc. The duration can vary from 10–60 min. (Two dogs incl. breaks) Then there’s the daily exercise, core training and my own fitness/strength training, as well as my mental training. So yes, I train a lot – but mostly without the dogs.

· How much time do you spend training yourself? When I trained with Lady and Zindy (before I became a full-time agility coach), I needed to complete around 1000 training hours in a year if I was to have any hope of improving – and so I had to start with them. (I was unlikely to complete the full 1000 hours) But you don’t always need your dog with you when training to perform an action technique. The actual movement training can be done without your dog until you get the movement into your own body. Training can also be watching videos of actions, course drawings, etc. What you train is what you get.

· How many times do you do agility-related training without your dog?

The competitions

I would also vent my frustration at the competitions – I spent an incredible amount of energy on being nervous, and I liked to arrive at the competition site in plenty of time, which meant early in the morning. I would also be very nervous during the days leading up to the competition. The competition catalogue would be printed and I would have marked exactly where and when I should start. Once I arrived at the competition site, I couldn’t relax. I had to keep an eye on the rings and on the time.When the races didn’t go as planned, I got annoyed, and then it was all wrong. In fact, I spent far more energy on everything that I couldn’t do anything about – so I was totally drained after a weekend of competing, and I wasn’t really the best version of myself. As my coach today would say: “where your focus goes, your energy flows…” which is SO right – my energy was completely wrong.

Changing your energy

I didn’t want to spend every weekend feeling frustrated, tired and worn out. So a change was needed.

New rules in my tent: I was only going to be positive, constructive and curious about what lessons I could learn from anything that didn’t work in the race. Feedback from everything and everyone would be a no thank you. I would finish as a winner every time! Regardless of the outcome of the race. This may sound like a cliché but, like everything else, it needs to be trained and practiced.

I wanted to evaluate each race, get better at the areas where I made mistakes. I became curious about what people who got through every race were doing. I booked tuition with those who I knew could help me (I think put together several excel spreadsheets of statistics...) I wrote down what to train, repeat, etc. And this is 14 years ago. The more I trained, the better I got. Of course, I can still get annoyed when something goes wrong on the course. As Rasmus Bagger says, “There’s nothing wrong with having high expectations, but there is something wrong with not being able to handle broken expectations”

You need to keep up your training

Including what the dogs can already do. Otherwise it will disappear for both parties – and the criteria may become a little more flexible/broad. Like most people, I went to school when I was younger, but I must admit there are things I learned at school that I can’t quite remember how to do anymore – like quadratic equations. Because I haven’t practiced how to calculate these, I would have to spend a little extra time refreshing how to do them. And once I’d reminded myself how to do them, I’d have to practise occasionally to prevent that information from being shifted to the back of my mind again.

It’s exactly the same with dogs and agility training.

· Where are you spending your energy at the competition/training?

· Do you take responsibility for your own training?

· Do you spend time training the things that annoy you when they don’t work?

· Are you good at keeping up your training?

Be the best teammate for your dog.

Train with:

- Confidence

- Teamwork

- Fairness

- Praise

Channie

Lazi high performance training ----------------------------------------------

Ja jeg træner meget…

Nogle når kun til overskriften og tænker, ”ja det er jo det jeg altid har sagt”, og derved danner sig sin egen historie. Så er der de lidt mere nysgerrige, som tænker, ”Og hvad er det så, hun træner så meget af...?”

Hvorfor er det lige at jeg træner så meget? Det er selvfølgelig fordi jeg gerne vil blive bedre. Og sjovt nok - jo mere jeg træner, des bedre bliver jeg. Win win.

I mit erhverv som agility underviser, ser/hører jeg mange frustrationer. Mange af dem kan jeg sagtens genkende, da jeg stort set også har været der selv, dengang jeg selv startede med at træne agility.

I artiklen tager jeg udgangspunkt i mig selv – måske du/I kan relatere til nogle af det jeg skriver om.

Jeg så et opslag på facebook som er ret sigende:

Vil du vide forskellen mellem en mester og en begynder? mesteren har fejlet flere gange, end begynderen nogensinde har prøvet. Citatet er ret sigende og det fik mig til at tænke på, at nogle år efter jeg startede med at træne agility, valgte jeg samtidig at gå til en mental coach.

I den periode løb jeg agility med Lady og Zindy og var meget frustreret over at ”tingene ikke lykkedes” og jeg kunne bare ikke helt forstå, hvorfor ”de andre”… fx Janita & Jaakko fra Finland (oneminddogs coach) kunne løbe deres baner fejlfri helt tiden. Da kom spørgsmålet fra min mentalcoach: ”Hvor mange år har de løbet agility?” Bare spørgsmålet fik mig faktisk til at krympe inden i. Svaret var, på det tidspunkt, nok omkring 20+år. ”Nå” siger min coach,” hvor mange år har DU løbet agility…?” Ja kunne næsten ikke besvare spørgsmålet, da jeg jo godt kunne se hvor han ville hen… på det tidspunkt havde jeg nok løbet nogle år…

· Har du stillet dig selv spørgsmålet – hvad gør dig frustreret? - og endnu vigtigere hvad gør du ved det?

Hjemme hos mig hænger et citat: Don´t compare your chapter 1 with someone else´s chapter 20.

Jeg måtte gøre noget ved den frustration.

Jeg ville gerne være lige så dygtig som Janita og Jaakko (Onemind Dogs), så det var bare at komme afsted til Finland. Tror jeg rund regnet var jeg i Finland 2 gange om året de næste 3 år. Og var så heldig at de også kom til Danmark/Sverige og afholdt kurser.

I Finland fandt jeg mange af svarene på mine spørgsmål. Det er jo her man samler guldkorn… ved spørgsmål, forståelse og træne teknikkerne. Nogle af teknikkerne kendte jeg; andre skulle trænes. Og trænes indtil jeg beherskede dem. Og når jeg beherskede dem i træningen, så skulle de afprøves til stævnerne. Virkede de ikke til stævnerne, måtte jeg i gang med evaluere hvad der gjorde, at jeg ikke fik performet teknikken korrekt.

Når jeg ikke var i Finland tog jeg turen til Jenny Damm (3 timers kørsel hver vej, 2 -3 gange om måneden) Dette skulle desuden planlægges, da ormekur var påkrævet for at komme ind i Sverige. Så inden for 28 dage, skulle jeg gerne nå et par træningsgange. (Bare for at holde udgifterne en smule nede, da det ellers krævede endnu et dyrlægebesøg og et par ormepiller). Heldigvis er der ikke påkrævet ormekur mere for at komme til Sverige og det er nu nemmere at planlægge sin overfart.

Hvor mange træningstimer lægger du i en ny teknik, du og din hund skal beherske?

De magiske 10.000 timer – tager ca 10 år..

Citat: Nobelprisvinder Herbert Simon. At opnå verdensklasse inden for hvilke som helst domæne (violin, skak, boldspil mv.), kræver 10 års comited træning. Eller neurologen Daniel Levitin: Ved studie efter studie, dukker de 10.000 timer op igen og igen. Det synes at tage hjernen så lang tid, at bearbejde det der skal til, for at opnå verdensklasse. (Bog: opdragelse af en vinder)

Det forkerte spørgsmål

I Finland spurgte jeg Janita og Jaakko hvor mange gange om ugen, de trænede deres hunde i agility. Svaret var én gang om ugen. Og med ung hundene lidt mere, men kortere sekvenser. Jeg tænkte det kunne sgu da ikke passe, hvordan kunne de og deres hunde være SÅ dygtige når de kun trænede så lidt? Sagen er, at de svarede jo på det spørgsmål jeg stillede, men jeg stillede det forkerte spørgsmål. Spørgsmålet jeg skulle havde stillet burde havde været: Hvilken træning har du været igennem, siden du kan nøjes med at træne en gang om ugen ?

Ligesom Janita og Jaakko, underviser jeg til dagligt, så jeg bruger rigtig mange timer på agility, så som: .

- Jeg viser hver handling teknik flere gange på en dag/uge/år.

- Banen bliver gennemgået med linjer og hvordan denne skal udføres.

- Forud for træningen har jeg kikket på mange banetegninger, videoer inden banen bliver sat ned på papiret og opsat i hallen.

At sidde og tegne og planlægge træning og derved undervise på denne giver en enorm øvelse/træning. Hver eneste dag kikker jeg online videoer med hunde og handlere og give feedback. Forud for større stævner, nærstudere dommernes baner og sætter disse op. Sætter sektioner op som jeg finder interessante, eller skal finde ud af hvor jeg vinder ekstra tid på banen. Og så kommer træningen med mine egne hunde, som kan variere alt afhængigt af, om der er stævner/kurser/rejser. Men jeg træner ca. 1-2 gange om ugen, ren agility relateret træning. Det kan være sektioner (3-5 spring), vendinger (1 spring) eller en hel bane (hvis det er forløb jeg træner), running contact m.m. Varighed kan være fra 10 - 60 min. (2 hunde inkl. Pauser ) Der udover kommer den daglig motion, core træning og dertil træning af mig selv i kondi/styrke, samt min mentale træning. Så Ja, jeg træner meget - men mest uden hundene.

· Hvor meget tid ofre du på træning af dig selv? Da jeg trænede med lady og Zindy (inden jeg blev agility coach på fuldtid), manglede jeg jo de 1000 træningstimer på et år, hvis jeg overhovedet skulle gøre mig forhåbninger om at blive en smule bedre – og dem skulle jeg jo i gang med. (Jeg ville nok ikke nå de 1000 timer) Men at træne, kræver ikke altid at man absolut skal have sin hund med for at performe en handlingsteknik. Selve bevægelsen træningen kan gøres uden hund indtil du får bevægelsen ind i kroppen. Det kan også være at se videoer med handling, banetegninger osv. Hvad du træner er hvad du får.

· Hvor mange gange træner du agility relateret træning uden din hund?

Stævnerne

Min frustration kom også til udtryk på stævnerne – jeg brugte utrolig meget energi på at være nervøs, var gerne på stævne pladsen i meget god tid hvilke også betød tidligt om morgenen. Dagene op til stævnet var jeg også ret spændt. Stævne kataloget var printet ud og overstreget hvor og hvornår jeg skulle starte. Når jeg så var på stævne pladsen havde jeg ingen ro, skulle holde øje med ringene og med tiden.

Når løbene ikke gik, som jeg lige synes, blev jeg frustreret, og så var det bare noget øv det hele. Faktisk brugte jeg mere energi på alt det jeg ikke kunne gøre noget ved – så jeg var total drænet efter en weekend med stævne - og var egentlig ikke den bedste udgave af mig selv. Som min coach i dag ville sige: ”where you focus goes, energy flows…” hvilke er SÅ rigtig - min energi var helt forkert.

At ændre sin energi

Jeg ville ikke bruge weekend efter weekend på at være frustreret, træt og udkørt. Så der skulle ske en ændring.

Nye regler i mit telt: kun positiv, konstruktiv og nysgerrig på hvilken læring der var i det som ikke fungerede i løbet. Feedback fra alt og alle blev et nej tak. Jeg ville komme i mål som en vinder hver gang! Uanset udfaldet i løbet. Det lyder måske som en kliche´ men ligesom alt andet skal det trænes og trænes.

Jeg ville evaluere hvert løb, blive bedre til de ting hvor jeg lavede fejl. Blev nysgerrig på, hvad dem som kom igennem løb efter løb, gjorde. Jeg bookede undervisning hos dem, som jeg vidste kunne hjælpe mig (tror jeg har lavet flere excl ark med statistik...) Skrev ned, Hvad der skulle trænes, gentages, osv. Og her snakker vi 14 år tilbage. Jo mere jeg trænede, jo bedre blev jeg. Og selvfølgelig kan jeg da godt ærgre mig over, når noget går galt på banen. Som Rasmus Bagger siger, "Der er intet galt i at have høje forventninger, men der er noget galt i, ikke at kunne håndtere bristede forventninger”

Træning skal vedligeholdes -

også det hundene allerede kan. Ellers forsvinder det for begge parter - og kriterierne bliver måske lidt mere bøjelige/large. Jeg har, som de fleste, også gået i skole, men må indrømme, at der er nogle ting fra skolen om jeg ikke lige kan huske præcist hvordan man gør – det kunne være en andengradsligning. Da jeg ikke har vedligeholdt hvordan jeg lige skal beregne denne, skal jeg bruge lidt ekstra tid til at genopfriske hvordan det er man gør. Og når det så er genopfrisket, skal det tages frem engang imellem, så jeg ikke smider det tilbage på bagerste hylde af hjernen igen.

Sådan er det det også med hunde og med agilitytræningen.

· Hvor lægger du din energi til stævnet/træningen?

· Tager du ansvar for din egen træning?

· Får du trænet på det, du bliver frustreret over ikke virker?

· Er du god til at vedligeholde?

Vær den bedste teammate for din hund.

Træn med:

- Tillid

- Samarbejde

- Retfærdighed

- Ros

Channie

Lazi high performance training